SMV Vækstpilot er revideret, det giver et større tilskud til ansættelsen

Du kan nu få op til 120.000 kr. til din næste udviklingsansættelse. Det lyder fornemt -det er det egentligt ikke, men det kræver en vis tålmodighed.

Vækstpilot er ved at være en gammel ordning, men den er værd at kende, hvis du overvejer at styrke virksomheden med nye kompetencer.

Der er især 4 ting, du skal være opmærksom på:

  • Tilskuddet er fortsat op til 120.000 kr.
  • Der er nu ekstra midler til kompetenceudvikling
  • Du kan søge igen efter afsluttet forløb
  • Der er indført krav om minimum 2 årsværk, dvs. du der skal være 2 fuldtidsbeskæftigede i din virksomhed, men det må gerne være fordelt på flere ansatte på deltid.

Her er overblikket:

Hvordan får jeg de 120.000 kr.?

Du kan få dækket 50 % af lønudgiften i op til 6 måneder.
Maksimalt 20.000 kr. pr. måned.

Det forudsætter, at:

  • Ansøgningen er godkendt
  • Udviklingsopgaven er klart beskrevet
  • Medarbejderen er godkendt og registreret ledig ved ansættelsen

Det er vigtigt at forstå, at tilskuddet gives til en konkret udviklingsopgave. Ansættelsen er redskabet – ikke formålet i sig selv.

Hvem kan jeg få tilskud til?

Det afgørende er ikke uddannelsens længde, men kompetencerne. Det kan være:

  • Faglærte
  • Kort videregående
  • Mellemlang videregående
  • Lang videregående

Kravet er, at personen tilfører viden, som virksomheden ikke allerede har, og at vedkommende er ledig inden ansættelsen.

Kan jeg få tilskud bagudrettet?

Næ. Forløbet skal være godkendt, før ansættelsen starter.
Har du allerede ansat, kan der ikke gives støtte til det forløb.

Hvor hurtigt går det?

Ansøgningsprocessen er forholdsvis enkel. men tidskrævende:

  1. Du sender ansøgning
  2. Ansøgning får en godkendelse (sagsbehandlingstid 4-6 uger)
  3. Du fremsender ansættelsesaftale
  4. Ansættelsesaftale godkendes (der går 1-2 uger med godkendelse af ansættelsesaftalen)
  5. Ansættelse starter med tilskud.

Så fra du har trykket send på din ansøgning vil der gå op til 8 uger før du kan gå i gang med projektet.

Skal jeg bare sidde og trille tommelfingre til jeg får et OK?

Ja og nej. I har mulighed for at starte projektet op på en praktikaftale, inden et endeligt ok. Praktikaftalen er typisk på 4 uger. Koster ikke noget for virksomheden, medarbejderen får dagpenge i de 4 uger. NB når der kan gå 8 uger, skal I nok ikke starte praktik dagen efter, det er træls at komme igang et nyt sted og blive sendt hjem i 1 måned uden at være sikker på, om man er købt eller solgt.

Nyt krav: Minimum 2 årsværk

Som noget nyt skal virksomheden have mindst to fuldtidsårsværk for at kunne søge.  NB det kan være fordelt på flere medarbejdere, så har du 4 mand på deltid (halv tid) vil det svare til 2 årsværk.

Er du i tvivl om jeres registrering, kan det kontrolleres via CVR-nummer på virk.dk.

Denne er ikke endelig konfirmeret: Ekstra midler til kompetenceudvikling

Ud over løntilskuddet følger nu 20.000 kr. øremærket til kompetenceudvikling af vækstpiloten.

Formålet er at sikre, at medarbejderen hurtigt kan løfte den opgave, der er søgt tilskud til.

Hvad er næste skridt?

Start med udviklingsopgaven: Hvad er det konkret, virksomheden skal have sat i gang?

Og send os en linjes tekst eller giv et kald :)

ALternativt kan du se her hvad der er af andre muligheder for tilskud til aæsættelse:

Seneste indlæg

  • Hjallerup: Detail & By 2026

  • Dronninglund: Detail & By 2026

  • Brønderslev: Detail & By 2026

  • 2025 – Brønderslev Erhverv i tal

  • Bliv fundet på Google med din hjemmeside

Seneste podcasts

  • EIFO og den sidste krone

    Gæst: Christian Tanbæk Nielsen, EIFO

  • Forsvarsoplæg: DC-Supply A/S Leverandør til forsvarsindustrien #59

    Gæst: Mikkel Kastrup Adm. Direktør, DC-Supply A/S