BLIV FUNDET AF GOOGLE OG SØGEMASKINERNE

google-1017

Kan din virksomhed findes i Google?

At blive fundet i søgemaskinerne, særligt Google er ikke så forskelligt fra gøre sin virksomhed synlig i den virkelige verden. Det skal skrives og gøres synligt.

Du skal være synlig i Google og på nettet for at blive fundet, det kræver du skriver hvem du er og hvad du sælger. Du har skilt over døren til din butik eller navn på siden af bilen, du har sikkert stillet varer ud foran butikken eller skrevet hvad du laver på din vogn under navnet. Men af en eller anden grund tror vi at for at kunne findes i søgemaskinerne skal vi bare have en hjemmeside, så sker magien derfra.
Den går ikke, du skal søgeoptimere din side, og det grundlæggende kan du godt selv klare.
Det kræver bare at du forstår meget lidt om søgninger og kan sætte 2 ord sammen. Nedenfor vil jeg give dig en forståelse af søgemaskinerne og hvordan de arbejder.

Du har en virksomhed, om du sælger sko eller maskindele til Boeing er sådan se ligegyldig. Du vil gerne findes i en google-søgning såvel som i telefonbogen.
Det kræver en smule arbejde fra din side før dine kunder kan finde dig.
Det grundlæggende er at fortælle Google du er der og hvad du laver.
For at gøre din virksomhed synlig i søgeresultaterne kræver det at din hjemmeside har tekst med det indhold dine kunder søger efter.

DET DU GERNE VIL BLIVE FUNDET PÅ ER TYPISK:

✓  Dit firmanavn
✓  Det du laver/sælger

Har du en kagebutik i Klokkerholm kunne det eksempelvis være:
●   Kagefabrikken Klokkerholm (dit navn) og
●   Kage (det du sælger)

Kunden har altid ret

Husk, kald det du sælger for det samme som dine kunder gør.
For at holde det i kage-analogien hedder det nok sødt bagværk, men når dine kunder kalder det kager, så skal du også.

Din kunde søger efter det de i dagligdag kalder tingene, det er ikke altid det korrekte fag-navn. Eksempelvis hedder det et armatur, men når kunden søger efter en vandhane, sælger du nok betydelig flere ved at gøre som kunden, fremfor at opdrage dem 1 for 1.

Kært barn har mange navne og når du skriver teksten er det en rigtig god ide at flette informationer ind om hvor
Husk her at en kage også kan være: wienerbrød, småkager, tørkager, flødeskumskager og skærekager

Sæt det eventuelt på som supplerende tekst i punktform for de varer du fører.

Det er det meget grundlæggende for at blive fundet på et navn, produkt eller service, SKAL det i udgangspunktet stå på din hjemmeside.

Så inden du går i gang med at oprette sider og skrive i vildskab skal du lige lave en opbygning af hjemmesiden med undersider.

Det kunne være:

KAGEFABRIKKEN KLOKKERHOLM (FORSIDE)

✓   Kager, med undersiderne: Skærekage, Småkager, Gærkager, Mere kage
✓   Om Kagefabrikken Klokkerhold
✓   Kontakt

Tal med din hjemmesideleverandør om at få oprettet siderne. Men indholdet kan du bare gå i gang med at skrive nu, ikke?

Lidt om din hjemmeside

Når vi taler om en hjemmeside er det faktisk et udtryk der er giver en forkert mening, lad mig forklare:
På engelsk skelner man mellem website og webpage. I Danmark kalder vi begge dele for hjemmeside.

Dit website er samlingsstedet for dine sider (webpage)

Og Google har brug for at finde sider der er relevante. Derfor laver de mere eller mindre et kæmpe stikordsregister over alle sider på alle websites. Når du så søger efter ”småkager” slår google op i registeret og giver dig en oversigt med de resultater den mener, er vigtigst for dig.

At skrive indhold til dine kunder og Google

Det vi skal tage fat i nu hedder søgemaskineoptimering forkortet SEO (SearchEngineOptimization og det er jo engelsk for søgemaskineoptimering). Det lyder mere avanceret end det er. Der går alle mulige rygter om hvad du skal og må skrive for at ligge godt. I gamle dage (1996) var vejen ind at skrive bredt og gemme ord.

Dvs. for at vores kagefabrik kunne få besøg og få en god placering kunne man skrive ord ind med mange søgninger, ex. Sex, Disney, Spice Girls nøgne, Dronning Margrethe nytårstale. LAD VÆRE MED DET.

Det vigtigste råd i alt du laver online: skriv til dine kunder, ikke en maskine

Når Google, eller Bing, DuckDuckGo og YouTube for den sags skyld skal matche en søgning med resultater, indgår der henved 200 parametre.

Det er mere end du og jeg kan holde styr. Det gør at jeg vil anbefale dig at tænke i kundebehov fremfor søgemaskinebehov.

●  Du skal bruge de samme ord som dine kunder så søgemaskinerne kan matche ord og vendinger fra søgning til din side.
●  Du skal skrive så relevant og langt at din kunde bliver på siden og læser.
●  Du skal gøre indhold indbydende så dine besøgende klikker videre og vender tilbage.

Søgeoptimering for virksomheder

Det der har været gældende siden Jesus var en lille baby i internetverdenen (1996 igen). Og vil være det i mange år endnu om ikke andet indtil Google lærer at forudsige vores ønsker, så vi får resultaterne inden vi søger (det arbejder de faktisk på).

Indholdsreglen er: hvis det du gerne vil findes på, ikke er nævnt på din hjemmeside – så ved Google ikke det er relevant for dig og så er du ikke i søgeresultatet.

Lidt mere avanceret til din hjemmeside

Udover indhold er det også vigtigt med links til din side. Links kan sammenlignes med anbefalinger, du har andre der siger: Det her er vigtigt.

Svarer lidt til at du spørger naboen/venner/familie om køb af bil, ferielejlighed eller nye vinduer. Nævner de Citroën, Velux eller et gæstgiveri i Harzen, så kigger du i den retning og jo flere der nævner/anbefaler det, jo mere relevant vil du nok også tænke det er for dig – det tænker Google i hvert fald.

Så kort sagt:

1. indhold,
2. struktur og
3. henvisninger

Det er det grundlæggende når du skal findes i søgemaskinerne.

Vil du have indhold andre vil dele og linke til kan en veje være at dele din viden og give gode råd i forbindelse med dit produkt.

For at holde fast i vores kagefabrik, kunne det være opskrift på cookies eller kagemand. Dit spørgsmål er så sikkert ’Hvis jeg forærer min viden væk gratis, taber jeg så ikke kunder og salg?’ Tja, lidt salg taber du nok, men det vil give dig mere trafik til hjemmesiden og øge kendskabet til dig.

Ser vi på Ole Henriksen, han giver opskrifter cremer, rens og masker væk gratis og optræder i morgen tv med det. Det gør han ikke kun for at være venlig, det øger salget af hans produkter betydeligt.

Vil du lære mere:

Udover at skrive på din hjemmeside bør du også have en Facebook side, få oprettet din virksomhed på Google My Business og huske at få din hjemmeside med i din virksomhedsregistrering på CVR.

Har du fået blod på tanden og vil du selv prøve kræfter kan du evt. læse mere på:

Thomas Rosenstand har lavet et SEOlex, der er både en gratis og en betalt udgave, vi anbefaler du starter med den gratis udgave den kan du finde her,

Googles guide til søgeoptimering kan du finde her den er gammel men stadig relevant.

Hertil findes der masser af podcasts om emnet.
Jeg lytter selv til både pottercut.dk og helpmarketing.dk for inspiration og gode råd.
Fordelen er at jeg kan slå græs mens jeg bliver klogere på søgemaskineoptimeringen og onlinemarkedsføring.

RSS Udbud NordjyllandRSS Udbud fra resten af Danmark Indlæg Arrangementer
VIL DU HAVE NYT FRA OS?
Vi sender ca. 1 gang om ugen
Ingen pjat -kun korte nyheder!
FÅ TJEK PÅ DIN OPSTART
Vi har samlet den ultimative liste,
over hvad du skal huske inden du starter virksomhed.
Få vores gratis tjekliste til opstart af virksomhed.