Opret dine produkter digitalt uden webshop

Skab et digitalt overblik over dit produktsortiment.

Ejer eller driver du en detailbutik og har du ingen webshop? - og vil du gerne gøre jeres produkter synlige online?

Det kan være en fordel, at potentielle kunder kan sidde hjemme i sofaen og se, at din butik udbyder netop de produkter vedkommende er på udkig efter.

Nu tænker du sikkert at dette kræver en webshop, som både er ressourcekrævende og kan blive en dyr omgang, men det behøver du slet ikke.

For at øge synligheden af dine produkter, kan du oprette dem i Google My Business eller Facebook Shop.

Facebook shop

Ved at oprette dine produkter på Facebook vil de være synlige på butikkens Facebook side under sektionen ”forretning”.

For at fremvise dine produkter på Facebook skal du først og fremmest have en Facebook Business Manager  og have administrator rettigheder til butikkens Facebook side.

At oprette en forretning i Facebook shops består af 2 overordnede trin:

  1. Opret forretningen
  2. Tilføj produkter i produktkataloget

OBS: Alt dette udføres på computer.

Opret forretningen

  1. Log in på din Facebook Business Manager.
  2. Klik på menuen.
  3. Find handelsadministratoren i menuen.
  4. Klik på knappen ”tilføj en forretning”.
  5. Vælg betalingsmetode. Vi anbefaler at du vælger muligheden ”betaling med beskeder”
  6. Vælg salgskanaler. Vælg ønskede facebookside din forretning skal fremgå på
  7. Vælg virksomhedskonto. Vælg hvilken som er tilknyttet denne forretning og udfyld en virksomhedsmail.
  8. Tilføj produktkatalog og navngiv det.

Tilføj produkter til produktkataloget

  • Klik på katalog ude i menuen til venstre
  • Klik varer i menuen

  • Klik på knappen ”Tilføj varer”
  • Vælg ”Tilføj manuelt”
  • Tilføj produkter og udfyld alle felter
    1. Billede: Primære produktbillede
    2. Ekstra billeder: Tilføj evt. flere billeder
    3. Overskrift: Overskriften kan indeholde navnet på produktet, samt hvad det er. F.es. Converse sko.
    4. Beskrivelse: Udfyld en fyldestgørende beskrivelse af produktet
    5. Websitelink: Ingen panik! – her kan du f.eks. blot linke til din hjemmesides kontaktside. Du behøver ikke en webshop.
    6. Pris: Angiv produktets pris
    7. Stand: Angiv produktets stand. Er det nyt eller brugt?
    8. Brand: Angiv produktets mærke.
  • Visningsindstillinger: Angiv om denne vare skal være synlig for potentielle købere, samt om den er på lager.
  • Opret varianter: Beslut om du vil oprette varianter til det givne produkt. Dette kunne f.eks. være en god ide, hvis produktet fås i flere farver.
  • Klik afslut

Hermed har du oprettet dit første produkt i din Facebook shop (forretning på dansk). Du skal minimum tilføje 4 produkter og den skal godkendes af Facebook før den bliver synlig på din side.

Når den er godkendt, vil det være muligt at tagge dine produkter på billeder, i dine Facebook opslag.

 

Google My Business

Tænk Google My Business, som din butiks visitkort i Googles søgemaskine. Her fremgår butikkens navn, adresse, telefonnummer, hjemmeside og åbningstider. Yderligere kan du her tilføje opslag om kommende begivenheder, nyheder og kampagnetilbud.

VIGTIGST af alt kan du tilføje butikkens produkter!

OBS: Det er muligt at en Google My Business visning af din butik allerede kan fremsøges i Google, uden at du selv har oprettet den. Dette skal du ikke lade sig forskrække af. Hvis dette er tilfældet, kan du informere google om at dette er din butik ved at trykke på linket ”Ejer du denne virksomhed?”.

Opret dine produkter på Google My Business

Oprettelse af produkter på Google My Business udføres fra computer eller fra Google My Business appen, som kan hentes i Google Play Butikken eller Apple appstore.

  1. Log in med din google konto på Google My Business.
  2. Vælg den virksomhed du vil tilføje produkter til (hvis du har flere).
  3. Gå ind under produkter.
  4. Klik ”Tilføj et produkt”.
  5. Upload et (eller flere) billede af produktet.
  6. Udfyld med produktets navn.
  7. Opret en kategori (eller vælg eksisterende kategori). Du kan vælge at opdele produkterne i kategorier efter hvilket brand produktet kommer fra eller hvilken type produkt det er.
  8. Angiv produktets pris.
  9. Lav en produktbeskrivelse.
  10. Vælg om du ønsker en knap. Vælger du at tilføje en knap skal du tilføje et hjemmesidelink. Du kunne f.eks. vælge knappen ”bestil online” og lade linket lede ind til kontaktsiden på din hjemmeside.

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os.

 

Skal vi kontakte dig?

Rasmus Pedersen
Chefkonsulent
Henrik Thingholm Kristoffersen
Konsulent
Se flere
Få fordele som medlem ved Brønderslev Erhverv
Bliv medlem
Følg med
Brønderslev Erhverv

Håndværkervej 1
9700 Brønderslev

Tlf.: +45 99 455 200
Email.: erhverv@99454545.dk

envelope-ophonefacebooklinkedininstagram