Finder du tanken om at give andre mennesker velvære spændende? Nyder du at møde mennesker på tæt hold og give dem en positiv oplevelse – der også virker i morgen?
Så er branchen med skønhed og velvære måske noget for dig.
Denne vejledning dækker flere erhverv indenfor skønhed og velvære. Ønsker du at beskæftige dig med pleje og behandling i relation til sygdom henvises til vores vejledning ”Behandler”.
Alle fag indenfor personlig pleje er populære. Mange starter salon/klinik op og konkurrencen er benhård. Du skal derfor være omhyggelig i din planlægning. Der er to måder at starte på. Du kan enten bygge alt op fra bunden eller overtage en eksisterende virksomhed. Der er naturligvis fordele og ulemper ved begge måder.
Bygges alt op fra bunden, kan du med fordel afprøve egne ideer, være kreativ og herigennem sætte eget præg på din salon/klinik. Dog er det også forbundet med usikkerhed, hvor fejl kan være dyre og svære at rette op.
Overtages en eksisterende salon/klinik er mange ting på plads. Lokalerne er indrettet. Kunderne kender stedet ligesom arbejdsgangen ligger fast. Den tidligere ejer kan være behjælpelig med gode råd i opstarten. Efterfølgende kan salonen/klinikken ændres, så den bliver i tråd med egne ideer. Vær opmærksom på, hvilket ry salonen/klinikken har, da et dårligt ry kan være svært at ændre.
Tjek dine konkurrenter og se på deres ydelser og kundestrøm. Kan du adskille dig fra dine konkurrenter og udvikle din egen niche?
Nogle frisører/behandlere har samarbejde med andre behandlere, eller har videreuddannet sig, så kan de tilbyde andre ting såsom
Produkter, som indgår i behandlingen kan ofte købes hos behandleren, f.eks. hårprodukterne hos frisøren. Sørg for at have sådanne produkter, da det giver mersalg.
Enkelte behandlere har en mobil salon eller tilbyder behandling hjemme hos kunden. Mulighederne for at udvide kundekredsen og eller øge indtjening er derfor mange.
En frisør sælger f.eks. ikke blot en klipning. Den sælger langt mere end det. Tænk over, hvilken oplevelse du giver kunderne. Sørg eksempelvis for at fremhæve kundens fortrin eller giv kunden gode råd med hjem.
Giver du kunden en meroplevelse udover det forventelige, vil kunden med stor sandsynlighed komme tilbage samt anbefale dig til andre.
Vil du hellere læse i fred og ro, i print?
Lav et retvisende budget for at få et overblik. Budgettet skal hvile på de trufne valg omkring, hvilket firma du vil drive. Undersøg priser og omkostninger for at budgettet er solidt. Er resultatet på bundlinjen ikke tilstrækkeligt stor, skal du se, hvordan omsætning kan øges eller omkostninger kan minimeres.
Lokaler og inventar kan være stor investering. Risikoen er mindre end i mange andre brancher, hvilket betyder øget konkurrence.
Indenfor samme behandlertype kan der være store udsving i priser på ydelser f.eks. grundet geografisk beliggenhed. Husleje i større byer er ofte højere, hvilket afspejler sig i prisniveauet for behandlingen. Indenfor de fleste behandlerbrancher er der en brancheforening, der samler informationer og beregner normtal. De er gode at undersøge.
Denne salon har åbent 290 dage om året og har en ansat. Gennemsnitsydelsen koster 350 kr. (280 kr. eks. moms).
(alle tal eks. moms) | Pr. år |
Omsætning:
8 ydelser x 290 dage x 280 kr. (350 inkl. moms) 2 manicureydelser x 290 dage x 280 kr. (350 inkl. moms) Salg af produkter
I alt |
649.600 162.400 38.000
850.000 |
Direkte omkostninger ved salg:
Vareforbrug ved frisørydelser: 15% af salg (649.600 + 162.400)
Varekøb, salgsprodukter - 50% af salg (38.000)
I alt: Dækningsbidrag |
121.800
19.000
140.800 709.200 |
Faste omkostninger
Løn til ansat Husleje, varme, el mv. Revisor, administration, markedsføring, IT mv. Renter til afdrag / kassekredit Forsikringer
I alt: |
299.000 80.000 45.000 8.000 10.000
442.200 |
Overskud (dækningsbidrag – faste omkostninger) | 267.200 |
Lav dit eget driftsbudget. Brug evt. regnearket her:
https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/skabeloner/
Eller brug et skema som du kan få hos os.
Er beløbet på bundlinjen stort nok? Hvis ikke, må du igennem budgettet igen. Hvordan kan du øge din omsætning? Eller hvordan kan du få udgifterne ned? Lav herefter budget for de enkelte måneder i året og lav gerne et groft budget for et par år. Dermed får du et godt overblik, som du også kan dele med revisor og bank hvis der er brug for det.
Etableringsbudget
Lav et etableringsbudget for at have overblik over, hvilke udgifter du får.
Telefon, IT, Kortbetaling, Kasseapparat
Logo, visitkort, hjemmeside og brevpapir Startudgifter til revisor Møbler, inventar, udsugning: Depositum til lokaler Indretning af lokaler Tilladelser og certifikater Diverse I alt |
38.000
15.000 10.000 110.000 25.000 45.000 10.000 25.000 278.000 |
Ovenstående er et eksempel.
Du finder hjælp til at lave dit eget etableringsbudget her:
https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/skabeloner/
Eller brug et skema som du kan få hos os.
Det kan være svært at prisfastsætte, hvad etablering koster. Er varelageret stort er der formentlig mange penge bundet i det.
Nogle sparer penge ved at købe brugt inventar eller selv tage del i renovering. Vær fokuseret på at holde faste udgifter nede, Des flere udgifter, jo hurtigere skal du løbe. Vær omstillingsparat og allier dig med en erhvervsrådgiver. Lav et likviditetsbudget, som månedsvis viser, hvor mange penge du har til rådighed eller skylder på kassekreditten.
Helt uden at prale kan du finde meget hjælp til opstarten på vores hjemmeside Brondersleverhverv.dk, ligesom du kan få hjælp til opstarten af vores iværksætterrådgivere. Er du ikke fra Brønderslev-området? Tjek med dit lokale erhvervskontor.
Der er et hav af steder, du kan gå hen for at få yderligere information. Her er især Skat en god kilde til info.
Deres hjemmeside er ikke god at find rundt på. Men de har lavet et lille iværksætterhjørne og en række vejledninger, der kan søges frem på siden eller i Google. Går du helt på grund, er de gode til at give svar og links på både Twitter (her hedder de Skattefar) og deres Facebookside Skattestyrelsen.
Hertil er der en lang række fora og private rådgivere, du kan tjekke. Men pas på deres lødighed. Amino er et godt sted til at finde råd indenfor online markedsføring, men pas på med jura- og økonomidelen, det er ikke altid rådene er rigtige, og i nogle tilfælde er de direkte ulovlige, så brug rådene derfra med en sund kritisk sans og støttet af anden kilde.
Startvejledningen har forhåbentlig givet dig nyt mod på opstarten og svar på mange af dine spørgsmål.
Har du yderligere spørgsmål eller brug for hjælp, er du meget velkommen til at kontakt os på erhverv@99454545.dk eller ringe på +45 9945 5200.
Husk, det er ikke svært at starte eller drive virksomhed i Danmark. Men som iværksætter er det nyt. Brug dit netværk og spørg. Der findes ikke dumme spørgsmål i opstarten.
Håndværkervej 1
9700 Brønderslev
Tlf.: +45 99 455 200
Email.: erhverv@99454545.dk