Opstart som selvstændig konsulent - startvejledning

Opstart som konsulent

Om at starte som selvstændig konsulent

Udgangspunktet for din service er din faglighed, men personlighed og erfaring er også vigtige ressourcer. Er du journalist, kan du tilbyde at researche og kommunikere for dine kunder. Er du er arkitekt, kan du levere ideer i form af tegninger og overvågning af byggeprocesser. Prøv at se serviceydelsen ud fra kundens behov.

Spørg eksempelvis dig selv:

  • Anvendes teknik optimalt til den enkelte kunde?
  • Hjælper du kunde med at overholde love og regler så denne ikke kommer i klemme?
  • Formår du at få kunden til at fremstå i et fordelagtigt lys over for bestyrelse, ledelse, medarbejdere mv.?
  • Ser du problemstillinger med uvildige ”øjne og ører” og kan påpege kritiske punkter hos kunden med henblik på at udvikle kunden?
  • Præsenterer du nye ideer og koncepter, som kunden selv kan arbejde videre med eller i samarbejde med dig?
  • Bidrager du til, at kunden tilegner sig ny viden eller anvender viden på nye områder?
  • Styrker du kundens livskvalitet eller prestige, som ligger ud over den konkrete opgave?
  • Kvalitetssikrer du kundens eget arbejde?

 

Store konsulentfirmaer er svære at konkurrere med. Find din egen niche og egne konkurrencefordele og vær skarp på at formidle disse videre.

 

Lav en elevatortale

Forestil dig, du tilfældigvis kører i elevator med en potentiel kunde, og hun spørger dig "Nå, hvad laver du så?". Du har kun 30 sekunder til klart og tydeligt at fortælle, hvad dit firma arbejder med.

Hvad er din elevatortale?

 

Hvordan vil du starte?

Der er flere måder at starte som konsulent, og de er oplistet herunder. Vær opmærksom på, at der er fordele og ulemper ved alle

 

Enkeltmandsfirma

Det er simpelt at starte et personligt ejet firma. Du er din egen herre og skaber dit eget forretningskoncept. Det tager tid at etablere firmaet og det er hårdt arbejde. Mange har en forventning om, de får mere tid til familie og fritid, men dette viser sig ofte at være en illusion.

 

Partner i et andet firma

Du kan købe dig ind i et eksisterende firma og nyde godt af et fagligt fællesskab og en arbejdsdeling. Volumen giver muligheder for større og mere lukrative opgaver. Ulemper kan være uafhængigheden forsvinder og du skal imødese større faste udgifter.

 

Netværkssamarbejde

Der findes firmaer, som er løsere sammenslutninger af konsulenter. De arbejder typisk inden for samme hovedområde, og kan således markedsføre sig i fællesskab under samlede overskrifter. De løser dog opgaver individuelt, og har hver deres separate økonomi. Man har nogle at sparre med og henvise til/fra.

 

Franchise

Du kan købe retten til at markedsføre den pågældende ydelse inden for et område. Det kan være en god måde at få adgang til et anerkendt og velafprøvet produkt, og måske endda til en kundekreds. Fordelen er, at du har en masse support i ryggen. Ulempen er, du mere bliver en medarbejder end en selvstændig og medbestemmelse er indskrænket.

 

Freelance

Starter du eget personlige firma og ikke ansætter personale, er det en solovirksomhed, også kaldet at arbejde som selvstændig freelancer. Forskellen på iværksætter og freelancer er udelukkende, hvorvidt du ønsker at vokse til et firma med ansatte.

 

Freelancer som lønmodtager

I nogle brancher, f.eks. journalister, er freelancere velkendt. Her er du ikke selvstændig, men lønmodtager, som løser midlertidige opgaver. Du kan modtage dagpenge i stille perioder. Ulempen er, du bliver ”løsarbejder”, hvor det kan være svært at udvikle et egentligt forretningskoncept. I mange brancher er det svært at få kunden til at ”ansætte” dig.

I kontakt med kunderne

For at skabe kundekontakt, kan du annoncere, lave brochurer mv. Ofte er det ikke besværet eller udgiften værd, da tilfredse kunder og anbefalinger er den bedste reklame, du kan få. Det kan tage tid at skabe de gode referencer. En hjemmeside eller domæne er en nødvendighed

 

Netværk

udbygge og vedligeholde dit netværk igennem opsøgende tiltag. Netværk kan være tidligere arbejdsgiver, kollegaer, samarbejdspartnere, tidligere kunder etc. Forvent ikke at folk ansætter dig uden at der er gevinst i det for dem. Vær aktiv på de sociale platforme.

 

Udbud

Konsulentopgaver kommer ofte i udbud og offentliggøres i dagspressen eller på udbudsgivernes hjemmesider. Hold øje med opgaver, som passer til din faglighed. Det er tidsmæssigt krævende at byde på opgaver, vær skarp når du byder på disse. Demonstrer erfaring og seriøsitet for at få opgaven.

www.raadgiverboersen.dk og www.amino.dk/freelancer kan du byde på opgaver, som virksomheder lægger ud og du kan også selv tilbyde dit arbejde.

 

Økonomi

Den økonomiske risiko ved at opstarte som konsulent mindre end mange andre brancher. Til gengæld er der konkurrence om de gode opgaver. Undersøg økonomien grundigt og lav et budget baseret på, hvilken type firma. Budgettet giver overblik over virksomhedens økonomi.  Undersøg priser og omkostninger ” for at budgettet er realistisk.

 

Timeprisen 2018) ligger ml. kr. 500-1400 ex. Moms, afhængig af branche og opgaver. Hasteopgaver giver ofte højere betaling end opgaver over længere tid og forudbestilte opgaver. Prisen afhænger også af udbud og efterspørgsel.

Ofte bliver du bedt om at give et fast tilbud. Sørg for at betalingen afspejler opgaven.

 

Fakturerbar tid

En del af arbejdstiden bruges på administration, kontakte kunder, lave tilbud og evt. uddannelse – alt sammen tid, du ikke kan fakturere.

Som selvstændig arbejder du måske 50 timer ugentligt men kan kun fakturere halvdelen af tiden ud til kunder. Derfor er det vigtigt, at tilbud du afgiver, tager højde for det.

 

Årsbudget

Nedenfor ses et eksempel på et årsbudget for en lille enkeltmandsvirksomhed. Indehaver har forskellige opgaver; faste opgaver, undervisning, modtagelse af royalty på udgivelse af bog mv.

Samles disse aktiviteter, ser årsbudget således ud:

  Pr. år ex moms
Omsætning:

Fast aftale med firma A, 380 timer om året á 550 kr.

Undervisning for institution B

5 opgaver a x-type á 25.000 kr.

1 opgave a y-type á 70.000 kr.

Royalty på bog

I alt

 

209.000

 

45.000

125.000

70.000

20.000

469.000

Omkostninger ved driften:

Leje af lokale

Udgifter til bil

Mobiltelefon, internet m.v.

Revisor, administration m.v.

Kontorudstyr og materialer

Forsikringer

Efteruddannelse

I alt

 

45.000

40.000

16.000

15.000

18.000

8.000

10.000

142.000

Overskud (omsætning – omkostninger ved salg)               327.000

 

Lav dit eget budget. Afspejler beløb på bundlinje ikke dine forventninger, må du gennemgå budget igen. Kan omsætning øges eller udgifter minimeres. Opstil budget fordelt på måneder og dernæst for flere år. Det tager tid at etablere sig, hvilket økonomien kan afspejle.

 

Etableringsbudget for konsulenter

Som nyopstartet skal du lave et etableringsbudget, som giver overblik over, hvilke omkostninger du kan forvente inden opstart. Det kan for eksempel se således ud:

 

Oprettelse af mobiltelefon og IT: 1.500
Optagelse i telefonbøger: 300
Logo, visitkort og brevpapir: 2.500
Hjemmeside: 5.000
Startudgifter til revisor: 6.000
Kontorudstyr: 5.000
Indretning af lokaler 25.000
Diverse: 3.500
I alt kr.: 48.800

 

Skal vi kontakte dig?

Rasmus Pedersen
Chefkonsulent
Henrik Thingholm Kristoffersen
Konsulent
Se flere
Få fordele som medlem ved Brønderslev Erhverv
Bliv medlem
Følg med
Brønderslev Erhverv

Håndværkervej 1
9700 Brønderslev

Tlf.: +45 99 455 200
Email.: erhverv@99454545.dk

envelope-ophonefacebooklinkedininstagram