Opstart af butik – startvejledning

Sidst opdateret 15. august, 2019 kl. 11:54

Opstart af butik

Startvejledning til opstart af din egen butik

Så du vil til starte din egen butik. Det skal nok blive fint.

Den fysiske butik er blevet erklæret død mange gange efterhånden. Men det er ikke sket endnu.
Det er på mange måder blevet lettere med bogføring og markedsføringen.

Til gengæld er mulighederne flere og dermed sværere at overskue og konkurrenten ligger i dag i lommen på dine kunder, ikke rund om hjørnet.

Der er blevet kortere til resten af verden. Det giver butikkerne et bredere udvalg til kunderne. Men det giver også mere konkurrence til de lokale butikker, fra større byer, supermarkeder og webshops.

Denne artikel har til formål at lette din vej fra tanke til etablering af egen butik. God læselyst.

Typer af butikker

Er det salget eller jagten på de rigtige varer du kan sælge der driver dig? Lige gyldig hvad der, så er det måske noget for dig ville starte egen butik, så er der hjælp at hente.

Der sker meget indenfor detailhandlen. Det har der altid gjort. Men i dag kommer presset fra webshops (særlig udskældt er Amazon) og dagligvarebutikker. Her bliver du presset på udbud, pris, åbningstider og bekvemmelighed.

Tilgengæld giver digitaliseringen flere muligheder for at gøre tingene lettere og billigere fra start og markedsføring til regnskab., men gør det samtidig over mere uoverskueligt at skulle vælge.

Denne startvejledning til opstart af butik har til formål at give dig overblik over muligheder, udfordringer og emner, du skal være særligt opmærksom på, når du overvejer at åbne en butik.

Der er flere måder at starte en butik på. Alle med forskellige fordele og ulemper. Lad os i denne vejledning starte med typer af butikker du kan have fra helt egen butik i eget navn til deltager i en fanchise-kæde som McDonalds eller 7Eleven.

At starte en uafhængig butik fra bunden

Når du bygger en butik op fra bunden, sætter du selv dit præg på forretningen. Du bestemmer vareudvalg og priser, du kan prøve ideer af og være kreativ. Men det er også usikkert. Du vil få sværere ved at få rabat på dine vareindkøb, du kan ikke bruge medierne særlig effektivt, og fejl kan være meget dyre og svære at rette op på. Det er friheden der tiltaler mange og det giver en vis tilfredsstillelse at skabe. Men du skal i meget høj grad være en enmandshær, som sælger, bestyrer, indkøber, marketingsansvarlig og meget mere.

At overtage en eksisterende butik

Opstart af butik kan også være overtagelse. Overtager du en butik er mange ting allerede på plads: Lokalerne er indrettet, kunderne kender stedet, og arbejdsgangen ligger fast.

Den tidligere ejer kan hjælpe dig med gode råd, når du skal i gang, og det kan alt sammen være en god start.

Du risikerer på den anden side at overtage en butik med et dårligt ry, og det skal du også være opmærksom på. Så husk at spørge dig for lokalt, tjek Facebook og Google. Vær særlig opmærksom på anmeldelser af butikken.

Selvom butikken allerede har en række forhold på plads, kan du altid forme forretningen, så den bliver præcis, som du ønsker den.

Købe butik

Aviser bringer af og til informationer om butikker til salg. Når det er sagt er det sjældent ejerne fortæller offentligt at de overvejer at sælge.

Du kan overveje at kontakte handelschefen, lokale revisorer og advokater eller bruge dit lokale erhvervskontor.

Online portaler er også blevet mere brugte til med eller uden navn at sætte sin butik til salg på. Her er der blandt andet saxis.dk og matchonline.dk. Ofte er det databaser som også din revisor kan hjælpe dig med at søge i.

At tilslutte sig en frivillig kæde

Der er stordriftsfordele ved at være i en kæde for de små butikker, fordi man er mange butikker sammen. I fællesskab kan man opnå bedre indkøbspriser, have større volumen på markedsføringen, og administrationen kan løses andre steder.
Som ejer af butikken kan du derfor koncentrere dig om at udvikle din butik og holde den pæn og spændende samt pleje dine kunder. Og det er jo det du startede for til at begynde med.

Ulempen er, at du som del af et fællesskab også forpligter dig til f.eks. at aftage en række varer – eller alle dine varer. På den måde mister du også noget af din selvstændighed.

Frivillige kæder

Mange butikker er formelt selvstændige, men tilsluttet et samarbejde om indkøb, vareforsyning, prisfastsættelse og kvalitetssikring. Det gælder for eksempel butikker som Mr., Tøj Eksperten, Intersport, Matas, Idé-Møbler, Inspiration. Imerco, Bog&Ide, Arnold Busk, Wagner, Paradis Is og Din lokale Købmand

I bogen Kæder i dansk detailhandel kan du se alle kæder med navne og adresser. Du kan også se, hvad de typisk omsætter for og om de har en sund økonomi.

Du kan også låne bogen på biblioteket, hvis du vil have en lean start up (vi kalder det sparsommelighed)

Starte i en franchisekæde

Når du er del en franchisekæde, køber du adgang til et samlet forretningskoncept. Og det skal følges til punkt og prikke. Derfor er dine opgaver som butiksejer først og fremmest at passe butikken og lede dine medarbejdere.

Markedsføring og leverandører skal du til gengæld ikke spekulere særlig meget på, da det er lagt i faste rammer for dig. Der vil også ofte være faste eller vejledende priser på varerne, og det dæmmer op for konkurrencen.

Ulempen er, at din funktion nærmere bliver som bestyrer end som iværksætter, da du ikke kan påvirke konceptet, men blot skal følge det.

Franchise-butikker

Franchise butikker fås i alle former eksempelvis beklædning med blandt andet Bennetton, Esprit, Claire, B-Young, Bertoni. Bianco og Ecco.

Andre områder er HTH og Kvik, The Body Shop, Expert og Tiele.
Men du kan også få adgang til at sælge golfudstyr, maling, is, delikatesser, vin og mange andre ting som franchisetager.

I Mogens Bjerregårds bog: ”Franchiseguiden” findes oversigter og adresser. Der står, hvad det typisk koster at købe sig ind. Den har et par år på bagen, men du kan låne den her

Se evt. Franchise Foreningens hjemmeside: www.franchisedanmark.org.

Vil du have lidt mere baggrund for din butik?

Gør din butik særlig

Shopping er en yndet beskæftigelse blandt dansker. I fysiske butikker, online og på sociale medier.

Når vi handler, leder vi også ofte efter andet og mere end produktets funktionelle værdi.
Kunder kommer også efter noget mere i form af f.eks. oplevelser eller signalværdi.

Andre grunde til at vi køber nye ting:

  • For at vise venner og bekendte, at de er med på noderne
  • Ikke for at købe, men for at ose
  • Jagten på det perfekte produkt
  • Mere sociale formål, som at være sammen med venner
  • En lille virkelighedsflugt
  • For at forkæle eller trøste sig selv eller andre
  • For at vise overskud
  • For at have det sjovt

Opstart af butik er selvfølgelig baseret på et behov hos dine kunder. Om du sælger duftlys eller computere. Men du stimulerer købet med stemning, indretning, tiltaleform og meget andet.

Det er DIN opgave, at kunderne får en god oplevelse og ikke bare sin vare overrakt med et mekanisk ’god dag’.

En god købs-oplevelse giver glade kunder der kommer igen og vigtigst af alt: De fortæller det videre.

Vi bruger alle sammen netværk, venner og kollegaer til inspiration.  Vores forbrugspræferencer er i høj grad betinget af anbefalinger fra venner og veninder.

Små butikkers værste konkurrenter er ofte supermarkederne og varehusene. De trader up hele tiden. Det vil sige, at de får nye og bedre varer, og de øger deres service. Samtidig bliver de også mere mode-prægede.

Derfor skal du sørge for, at din butik tilbyder noget særligt, som de store butikker ikke har mulighed for. Det kunne f.eks. være at:

Du kan sætte fokus på:

  • Kombinere din butik med webshop
  • Udnytte et hul i varesortimentet der hvor du etablerer dig
  • Sælge brugte varer som alternativ til at købe nyt
  • Sælge serviceydelser sammen med produktet
  • Sælge varer inden for et snævert område med mange produktvarianter
  • Have et ”etisk” vareudvalg, for eksempel Fair Trade og økologi
  • Importere varer selv

Men lige meget hvad så husk: Det er dig der er med til at gøre din butik til noget særligt. Du er mere eller mindre din butik. Brug dig selv i markedsføring og præsentationen af butikken også på sociale medier og anden markedsføring.

Guerilla marketing

Et ord om guerilla marketing. Du kan ikke slå de store kæder på markedsføringsbudget, kendskabsgrad eller følgere på facebook.

Overvej at bruge de samme taktikker som har været brugt i Guerilla-krigsførelse. Her selvfølgelig ikke sagt du skal investere i en AK47 og grave gange.

Guerilla som krigsform blev brugt af den lille part i en krig. Her forsøgte man at vende egne svagheder til styrker.

Der er skrevet rigtig meget om emnet prøv at google guerilla marketing og find inspiration til hvad du kan gøre.

Ideen med Guerilla marketing er, at du laver noget anderledes, som skaber opmærksomhed. Det kan være begivenheder eller noget der vækker opsigt i folks hverdag.
Hvis du kan skabe noget opsigtsvækkende, som får folk til at fortælle om det i deres netværk, får du mere eksponering end ved traditionel markedsføring.
Hvis man skaber en viral effekt, vil budskabet sprede sig som en steppebrand. Det er dog lettere sagt end gjort 🙂 Det kræver tid.

Se hvad andre har gjort ved at søge og lad din inspirere. Opstart af butik er dyrt, spar nogen af pengene med alternativ markedsføring.

Hvor skal butikken ligge?

Beliggenheden er noget at det vigtigste for en fysisk butik. Ligger butikken rigtigt, er den en reklamesøjle for sig selv. Ligger den forkert starter nedtælling til lukning den dag du åbner.
Du må ikke gå på kompromis med beliggenheden. Godt beliggende lokaler er dyrere, men det er penge givet godt ud som markedsføringsbudget. Særligt hvis din butik eksempelvis satser på impulskøb.

Den bedste kop kaffe du kan drikke

Før du beslutter dig for lokaler, skal du se, hvordan folk bruger omgivelserne. Køb en kop kaffe og brug et par timer foran lokationen: Hvad for mennesker er i området? Er der livligt? Tager folk sig tid? Er der rare omgivelser, så kunderne ikke bare skynder sig væk? Er der trafiksikkert?

Det er også vigtigt at se på de andre butikker i nabolaget. Er det butikker du skal konkurrere med eller vil de være supplement til din forretning. Flere butikker med næsten samme varer vil øge konkurrencen. Det er blandt andet derfor mange butikscentre styrer, hvor mange butikker der må være inden for hver branche, så alle får mest muligt ud af det.

Overvej om din butik kan ligge ved indfaldsvejene. Det kan være en fordel, hvis du sælger ting, der fylder meget, er svære at transportere, eller hvor der er brug for parkering tæt på.

En del større butikker tilbyder ”shop-in-shop”. Det vil sige, at en selvstændig butik lejer plads i stormagasinet.

Så tag rundt og brug tid ved de primære steder du overvejer at åbne. Selv hvis kaffe smager dårligt og er kold, kan det vise sig at være den bedste kop kaffe du nogen sinde har fået.

Skiltning og indretning

Når beliggenheden først er valgt, skal du flytte de mennesker der går forbi på gaden, ind i butikken. Kodeordet her er blikfang.

Det får du gennem udstilling i vindue, opsætning af relevante, inspirerende skilte og gadeudstilling, blomster, fakler eller ved bare at have døren til butikken åben og musik i højtaleren. Alt der gør det let, relevant og spændende at gå ind i din butik.

Det er vigtigt, at du tænker over, hvilken slags butik du har, og at dette stemmer overens med de signaler, butikkens ydre sender. En butik med dyre varer skal også se eksklusiv ud, hvorimod en butik med lave priser skal vise med sin skiltning og vareudstilling, at her kan kunderne komme ind og gøre et kup.
Et enkelt trick er at tænke i farvevalg. Vi forbinder ofte skrigende farver (orange og gul) og meget lys på tilbud og mere rolige, mørke nuancer med eksklusivitet og kvalitet.

 

Indretningen af selve butikken er selvklart meget vigtigt, ingen gider købe noget der ligner en brun brødudsalgsbutik i det gamle DDR. Udstilling, belysning og farver har en stor psykologisk betydning for, hvor meget kunderne køber.
Hvis varerne tager sig godt ud, er de mere fristende at putte i kurven, og det kan også have en stor betydning, hvor i butikken de enkelte varer står, f.eks. ved indgangen eller ved betalingskassen.
Derfor findes der indretningsfirmaer, som specialiserer sig i netop indretning af butikker. I nogle kæder er der stramme regler for indretningen (ofte til stor fordel for dig).

 

De grundlæggende er lige ud fra indgangen og ved kassen. Kunder orienterer sig i butikken og søger, som det første når de kommer ind i en butik. Gode tilbud og nye varer har en god placering her. Ved kassen har kunden tid til at lade sig inspirere igen. Under betaling, indpakning eller når de står i kø kan du friste med spotvarer. Varer der er til at have i hånden i ikke koster for meget. I dagligvarebutikker finder du yankee-baren og damebladet her. I dametøjsbutikkerne finder du småsmykker, hårpynt og dufte (også kendt som accessories 😊) Det er let at køb og giver dig som butiksejer potentielt et lille ekstrasalg på hver kunde. Lidt mere om mersalg under økonomi.

I kontakt med kunderne

At være synlig i gadebilledet er noget af det vigtigste for de fleste butikker. Det er den bedste måde at få kontakt med kunderne på. Men du kan også gøre en masse andet der er med til at give kundeopmærksomhed og -interesse.

Vær aktiv i foreningernes arbejde

Mange byer udgiver lister over butikker og attraktioner til turisterne. Turistkontorerne arbejder tæt sammen med detailhandelen om at tiltrække flere kunde. Så et samarbejde kan ofte betale sig.

Af samme grund er handelsstandsforeningen et godt sted at være medlem. Det er din vej til at give et bedre handelsmiljø og i fællesskab være med til at øge antallet af kunder i området, til glæde for alle butikker i området.
Fælles annoncering ved større arrangementer, koordinerede åbningstider og fælles pulje til underholdning og aktiviteter er alt sammen med til at skabe liv i bymidten og

Annoncer og hjemmeside

Annoncer er din lette vej til opmærksomhed. Både i lokalaviser og online på f.eks. Instagram, Facebook og Google alle steder kan du annoncere. Når du annoncere skal du tænke i kampagner.

Det vil sige annoncer på flere platforme: lokalavis, facebook, butiksvindue, nyhedsbrev og opslag på din facebookside, for at sætte et eksempel

 

Kædebutikker nyder godt af fælles annoncering, og de kan ofte koncentrere sig om andre opgaver end markedsføring. Er du selvstændig butiksdrivende har du ikke den fordel og du skal arbejde med udgangspunkt i flere variable. Din tid, dine penge og effekten af markedsføringen.

Du er digital – selvom din butik er fysisk

I dag er digital markedsføring ikke kun billigere end trykt markedsføring – den er ofte også mere effektiv, Fordi du kan målrette bedre og betaler pr klik eller 1000de visning.

Men du kan som butiksejer ikke nøjes med din facebook-side og boostknappen. Facebook er en effektiv markedsføringskanal, det samme er Instagram, Youtube og i nogen tilfælde Pinterest og Linkedin.

Vi ser desværre mange butikker der vælger hjemmesiden fra og har Facebook/instagram med boostknap som markedsføringskanal.

 

Vælger du den vej lægger du alle dine æg i en kurv og du driver din butik på baggrund af lokal fysisk synlighed og Facebooks nåde. Facebook og Instagram er gode veje til inspiration. Her fanger du dem der shopper.

Men du mangler alle dem der leder efter bestemte butikker eller et bestemt produkt. De bruger Google. Den lette og billige vej for dig i den sammenhæng er at oprette en Google My Business profil.

 

Google My Business er gratis og giver dig synlighed på din butiks navn, branche og ofte primære produkttyper. F.eks. vil søgningen ’Kaffe Brønderslev’ give dig en liste over cafeer og tankstationer, altså steder du kan købe kaffe. Har du ikke sådan en profil bør du registrere dig i dag.

Når du har registreret dig, Kan du via Google-profilen få en gratis hjemmeside. Sådan en hjemmeside er ikke lige så god som en rigtig hjemmeside. Til gengæld er det hurtigt, gratis og let. Så er alternativet ingen hjemmeside er Googles løsning meget bedre – men ikke optimal.

 

Avisernes og ugebladenes omtale er guld værd

Brug aktivt pressemeddelelse og opsøg journalister, for at få opmærksomhed til alt nyt om din butik.

Nyt i lokalaviser er ikke KÆMPE nyheder, det er nok du har en ”god historie”, har du for eksempel en vinkel på nye varers oprindelse der er eller har du ansat en ny medarbejder, jubilæum i butikken eller noget helt fjerde. Der er elastik i hvad der er nyt, det vigtige for dig og journalisten er at det er relevant for lokalbefolkningen (journalisten kalder dem for læsere, du kalder dem kunder).

 

En butik skal hele tiden udvikle sig og blive bedre. Det er måden at få nye kunder på og beholde de gamle. Lyt til kunderne. Måske spørger de efter varer, du ikke har endnu? Vurder om de bør skaffes hjem. Kritiserer de, at varerne ikke er friske eller umoderne, at butikken er dårligt indrettet? Kan du mærke, at de synes butikken er kedelig? Så gør noget ved det god arbejdslyst.

Økonomi

Der åbner og lukker mange butikker hvert år, det betyder hård konkurrence. Det er primært kædebutikker vi får flere af. Antallet af selvstændige butikker faldende. Denne udvikling ser ud til at fortsætte.

Der er altid økonomiske risici ved at på at starte livet som butiksejer. Det er nødvendigt at have styr på økonomien. Økonomien ved opstart får du med dine budgetter.

Budgettet skal hvile på de valg, du har taget, om hvilken slags butik, du gerne vil drive.

Det er nødvendigt at have en vis styr på efterspørgsel og omkostninger i markedet. Dette for at gøre budgettet realistisk.

Når det er sagt er der selvfølgelig mange ubekendte i et budget. Start efter bedste evne og få hjælp fra revisor og bank til at gøre det bedre. Første udkast af alle budgetter er et kvalificeret slag på tasken.

Efter dit 1. udkast kan du forbedre det ved at gøre følgende:

Tag kontakt til mulige leverandører og få priser og vejledende udsalgspriser.

Tænk igennem, hvor meget du regner med at kunne sælge på en dag, på en uge og på en måned.

Hvor mange kunder kommer der i din butik, og hvad køber de for i gennemsnit?

Nogle brancheforeninger har nøgletal, som for eksempel viser, hvor meget en medarbejder bør omsætte for.

Hvis du vil starte som franchisetager eller i en kæde, så tag kontakt til firmaet. De kan hjælpe med en økonomisk vurdering af din ide – og af dig.

Årsbudget – eksempel

Og så et eksempel:
Vi starter en butik der sælger tøj, sko og gaveartikler.

Butikken sælger dagligt i snit for 6.912 kr. (5.530 kr. eks. moms).opstart tøjbuitk

Det svarer til at butikken sælger 16 stk kjoler og sko til en gennemsnitspris på 700 kr. inkl. Moms, hver dag, 300 dage om året.

70 % af omsætningen bruges til køb af nye varer. Men også til at dække det svind, der er i butikken (tyveri) og prisnedsættelser ved udsalg.

Her er eksempel på butikkens årsbudget:

Årsbudget

Pr år eks. moms
Omsætning Salg: 5.530 kr. x 300 dage 2.688.000
Direkte udgifter ved salg
Varekøb, udsalg og svind: 70 % af salget 1.881.600
Dækningsbidrag: (Omsætning – Direkte udgifter) 806.400
Dæknings-grad 30%
Faste omkostninger
Løn til ½ medarbejder 229.140
Vagt/alarmsystem 10.000
Forsikringer 15.000
Uddannelse og messerejser 13.000
Revisor og administration 21.000
Telefon, internet og markedsføring 30.000
Diverse 5.000
Afskrivning af investering over 6 år 40.000
Renter / gebyr til bank 30.000
I alt 565.140
Overskud (Dækningsbidrag–Faste omkostninger) 241.260

Prøv med dit eget budget. Er overskuddet stort nok til at jeres hjemmeøkonomi hænger sammen?

Hvis ikke, må du igennem budgettet igen.
Hvordan kan du øge din omsætning?
Eller hvordan kan du få udgifterne ned?

Lav herefter budget for de enkelte måneder i året for at give dig et overblik. Indtægter og udgifter varierer jo fra måned til måned.

Lidt om mersalg

Vi har tidligere skrevet om at friste kunderne til mersalg. Og en yankee bar eller et hårspænde giver jo kun en 10’er mere i kassen, tænker du nok. Men lad os tage regnestykket for der er penge. Vores butik har 16 salg om dagen laver vi et mersalg på 10 kr til 1/3-del af dem er det 5 mersalg dagligt det giver 50 kr., eller 40 kr ex. moms

Det gør vi 300 dage om året, med 12.000 kr om året ekstra i omsætning på et enkelt produkt. Med en dækningsgrad på 30% giver det dig et større overskud på 3600. Og er det varer du sælger hurtigere vil der være lavere indkøbspris og varerne vil ikke være i risiko for udsalg i samme grad. Det vil give dig en højere dækningsgrad og dermed større overskud.

Var det nu et produkt til 50 kr i stedet for 10, så havde du 18.000 kr i overskud på den ene vare. Det er ikke kun for at være irriterende McDonalds spørger om menuen skal være stor eller Jysk spørger om du vil have det billige fleecetæppe med. Det er rent købmandskab – om end udførslen af og til er noget kluntet.

Budget for etablering

Før du starter, så lav et etableringsbudget – eller opstartsbudget. Etableringsbudgettet er oversigten over hvad du har brug for at åbne butikken og gennemføre dit første salg.

Med udgangspunkt i vores tøjbutik fra før kunne det se sådan her ud:

Etableringsbudget

 

Istandsættelse + depositum:

Inventar:

Oprettelse af telefon:

Hjemmeside

Logo og skilte:

IT-kasse og computer

Startudgifter til revisor:

Varelager:

I alt:

Kr.

100.000

46.000

500

9.000

70.000

15.000

6.000

250.000

496.500

At finde penge til opstart?

Nu vokser penge jo desværre ikke på træerne, og har du ikke selv penge til opstarten, så må du jo låne.
Vi anbefaler at skære kraftigt i alle dine budgetter og overveje alle udgifters relevans. Både etablerings- og års-budget men også en justering af dit hjemmebudget. Som selvstændig er din omsætning og dit overskud usikkert og variabelt, af samme grund er det en god ide at holde dine udgifter små og salgsafhængige.

Til finansiering af dit lån kan det være, du har mulighed for at tage et lån i dit hus eller din lejlighed for at dække opstarten.

Realkredit er som ofte med meget lav rente. Nogle iværksættere kan låne penge i familien.

Banken er nogle gange også hjælpe dig med at finansiere, og du kan også oprette en kassekredit eller lån

Vær opmærksom på, at alle banker beder om at få detaljerede budgetter og planer.

Læs vores gode råd til bankmødet her

Personale

For de fleste butikker er det nødvendigt at have medarbejdere. Som butiksejer bør du sætte penge af til en halvtids stilling som minimum. For at få dækket enkelte weekendvagter, ved sygdom, når du har messe, til julehandel og meget andet.

Ligegyldigt om du skal finde en halv eller 14 medarbejdere er det vigtigt du får lært dem godt op. Sæt ord på kundeservice og arbejdsopgaver der skal løses i butikken. De behøver jo ikke holde vagt ved kasseapparatet hele tiden. Specielt ikke når der er nok af andre opgaver for at holde butikken pæn.

 

Rekruttering af personale

Du kan få kontakt til faglærte medarbejdere ved at henvende dig til et Jobcenter eller ved at annoncere. Men start i dit netværk.

Studerende kan ofte være dygtige til en lang række opgaver og fleksible med arbejdstid, Du kan komme i kontakt med dem ved f.eks. at sætte opslag op på skoler og uddannelsessteder.

 

Ansættelseskontrakt

Når du ansætter medarbejdere, skal de have en ansættelseskontrakt. Det gælder også medarbejderepådeltid.

I ansættelseskontrakten skal de væsentligste vilkår stå, som arbejdssted, løn, arbejdstid, ferie, pension, opsigelse m.v.

Nogle butikker har overenskomst med HK. Der er ingen regler om, at butikker skal beskæftige organiseret arbejdskraft, men de butikker, som er medlem af Dansk Erhverv, og som beskæftiger lønnet personale, skal have overenskomst.

Find udkast til kontrakten her https://www.jobpatruljen.dk/wp-content/uploads/2015/06/A4_Ans%C3%A6ttelseskontrakt.pdf

Dagpenge

Udgangspunktet er at du ikke selv må modtage dagpenge, når du har startet din virksomhed. Du må heller ikke få hjælp fra nogen, der modtager dagpenge fra det offentlige. Det gælder uanset, om de får betaling for deres arbejde eller ej. Medarbejdere på dagpenge kan komme i praktik og løntilskud hos dig. Er du selv ledig inden opstart, tjek med din

Sort arbejde

Sort arbejde – hvor omsætning og betaling til de ansatte holdes uden for regnskabet – er ulovligt og strafbart. Dertil kan det ikke trækkes fra, så lad hellere være.

Registrering af virksomhed

Når du ved, hvad du skal sælge, hvorfra, har en ide om din kundegruppe og har fået styr på pengene til opstarten, så er det på tide at oprette din virksomhed.

Det er meget nemt at starte en enkeltmandsvirksomhed i Danmark.

Der er tre ting, der skal være i orden, når du starter virksomhed:

Branche, omsætning og virksomhedsform. Det er de tre spørgsmål der oftest volder problemer.

Hint skal du leve af din virksomhed vil omsætning hed under 50 mio. og over 50.000 kr. Spørgsmålet bliver stillet for at høre hvor ofte du skal indberette moms.

Selskabsform følger, men de fleste butikker vælger enkeltmandsvirksomhed.

Registrering

Du skal registrere butikken direkte via www.virk.dk. Registreringen foregår med dit personlige NemId. Systemet gemmer din kladde løbende. Så du behøver ikke gøre registreringen færdig på en gang.

Registreringen koster gratis for enkeltmandsvirksomhed og I/S og 670 kr for ApS og A/S. Mere om selskabsformer senere.

Sørg for at krydse af i ’reklamebeskyttet’ feltet, gør du ikke det vil lidt under 1000 sælgere ringe om alt fra toiletpapir og hjemmesider til forsikring og printere.

Tilladelser

Det er ikke altid nok at have virksomheden registreret. Der kan godt være andre tilladelser du også skal have særligt for dit erhverv. Tjek evt. med Teknik og Miljø eller slå adressen efter på www.OIS.dk, der kan du se om der må drives erhverv fra adressen.

 

Regnskabspligt

Det at føre regnskab et vigtigt styringsredskab i din virksomhed. Ikke nok med det – det er også lovpligtigt. Der er regnskabspligt og momsafregning du skal indberette. NB har du ikke haft omsætning i en momsperiode skal det også indberettes, du vil ikke være den første der gør det, der er endda et navn for det: 0-moms.

 

Reglerne gælder både for virksomheder der drives på fuldtid og på deltid. Det er dog ikke et krav at registrere virksomheden, med mindre der er en omsætning på over 50.000 kr. om året.

Virksomhedsformer

Når du starter virksomhed, skal du vælge, hvilken virksomhedsform du vil starte under. De almindeligste er:

Enkeltmandsvirksomhed

Personligt ejet enkeltmandsvirksomhed er den mest enkle virksomhedsform. Der er ingen kapitalkrav, og som ejer hæfter du personligt med alt, hvad du ejer. Det er den langt flest butikker vælger. Er du bare dig selv kan det være det rigtige valg. Oprettelse er gratis.

Interessentskab (I/S)

Interessentskab (I/S) er en personligt ejet virksomhed blot med flere ejere. Der er ingen kapitalkrav, og ejerne hæfter hver især personligt og solidarisk. Det anbefales at få udarbejdet en interessentskabs-kontrakt.

Oprettelse af I/S er gratis.

Grundet den personlige og solidariske hæftelse anbefaler vi normalt ikke I/S som selskabsform. Er I flere giver et ApS større sikkerhed for alle parter.

Anpartsselskab (ApS)

Anpartsselskab (ApS) kan stiftes af en eller flere personer, og selskabet skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der skal skyde min. 50.000 kr. ind i selskabet. Det er penge du har i firmaet bagefter. Så det er ikke at forstå som prisen på at oprette selskabet.

Prisen for at oprette et ApS er 670 kr i registreringsafgift til Erhvervsstyrelsen., Fordelen ved et ApS er at du ikke hæfter personligt, du hæfter med den indskudte kapital. Ofte med den lille hage at et evt. banklån i selskabet er med personlig hæftelse.

Aktieselskab (A/S)

Stort set samme fordele og ulemper som ved et ApS. Her er kapitalkravet på min. kr. 400.000, men er ellers meget lig reglerne for anpartsselskab.

Registreringsafgiften er også 670 kr (anno domini 2019) som for ApS.

Virksomhedens økonomi

De fleste problemer i butikken opstår, fordi indehaveren ikke følger nedenstående fem trin. Derfor vil det være en stor fordel for dig at følge disse:

SKAT

Du skal betale skat af virksomhedens overskud. Når du har trukket alle virksomhedens udgifter fra virksomhedens indtægter, finder du ud af din skattepligtige indkomst.

 

Du ved sjældent på forhånd, hvor stort et overskud, din butik vil få. Derfor bliver du nødt til atkommemedetkvalificeretbud,sådukanudregnedinskattepligtigeindkomst.

Det er her, du kan benytte dit budget til at udregne, hvad du skal indberette til SKAT, Du kan løbende justere tallet op og ned, så du kan ikke begå fejl der ikke står til at redde. .

 

SKAT vil sende dig 10 indbetalingskort, så du i løbet af året kan betale den forventede skat af overskud

 

Når året er omme, får du en udvidet selvangivelse. Heri skal du oplyse det realiserede overskud af din virksomhed. Har du tjent mere, end du forventede i dit budget, kommer du til at betale ekstra skat. Hvis du har tjent mindre, får du tilsvarende penge tilbage. Brug dine momsregnskaber som indikation på om du er foran eller efter budgetter, og dermed skal have rettet dine skatteindbetalinger

En revisor kan hjælpe dig detaljer og fradrag, så din skat bliver så rigtig som mulig for dig.

Love og regler

Oplysninger om told og skat findes på www.skat.dk. Du kan også henvende sig på SKATs kontorer, du kan booke en opringning fra dem eller chatte med dem på facebook. Så på trods af et dårligt ry gør medarbejderne ved Skat et stort stykke arbejde og er meget tilgængelige. Brug dem men brug også din revisor.

 

Fødevarekontrol

Hvis du serverer mad eller sælger fødevarer, skal du anmelde din virksomheds aktiviteter til Fødevarestyrelsen og søge om tilladelse og godkendelse. Blanketter og vejledning finder du på www.foedevarestyrelsen.dk.

Myndighederne kommer herefter på anmeldte eller uanmeldte besøg med jævne mellemrum.

De ser især på hygiejne og opbevaringsforhold, og de giver ”smileys”,somskalhængesynligt.

Er forholdene ikke er i orden, får du besked på at gøre noget.

Du skal gennemføre en systematisk egenkontrol, hvor du hver dag tjekker alle kritiske punkter. Her er tjek ikke nok, du skal dagligt notere det ned. Her er det primært temperaturer i køl/frys du skal have tjek på.

Fødevarestyrelsens folk kan hjælpe på vej. Se et eksempel på www.foedevarestyrelsen.dk og søg på egenkontrol.

Forsikringer

Du er forpligtet til at forsikre dine ansatte mod ulykker, arbejdsskader og sygdom. Som selvstændig kan du forsikre dig selv mod sygdom og skader, men du har ikke pligt til det. Se evt. www.aes.dk.

Husk at det du ejer som erhvervsdrivende ikke er dækket af din private indboforsikring. Til dækning af dette skal du have en løsøreforsikring. Ring til dit eget forsikringsselskab og tal med dem om en erhvervsforsikring.

Arbejdsmiljøloven

Butikker er som alle andre virksomheder omfattet af arbejdsmiljøloven. Der kan være tunge løft og andet farligt arbejde, og derfor er det en god ide at være på forkant; www.at.dk.

 

Hvis du indretter butik et nyt sted, så kontakt Teknik og Miljø ved kommunen. Det er ikke alle steder, du må indrette butik. Der kan også være begrænsninger på de varetyper, som du må føre. Nogle kommuner har en detailhandelsplan, men spørg hellere en gang for meget end for lidt.

Uddannelse

Handelsskolerne og AMU-centrene udbyder mange forskellige korte kurser inden for butiksfaget. Du kan finde dem ved at slå op på www.industriensuddannelser.dk, hvor du søger på detailhandel. Men også hos eucnord.dk, amunordjylland.dk og ah.dk Du skal være obs på at du faktisk kan få penge for at deltage. Der er på mange af kurserne mulighed for løntabsgodtgørelse svarende til lidt under dagpengesatsen altså en 700 kr pr dag.

Tjek kurserne ud, du kan lære om for eksempel indkøb, driftsøkonomi, butiksindretning og meget andet.

Hvis du starter virksomhed i en kæde, vil du formentlig blive tilbudt træning.

Branchens organisationer

Dansk Erhverv er en arbejdsgiverorganisation med mange medlemmer inden for detail- og engroshandel. Dansk Erhverv rådgiver, arrangerer kurser og foredrag og meget andet. Dansk Erhverv, findes online her: http://www.danskerhverv.dk.

 

Dansk Erhverv er paraplyorganisation for mange specialiserede brancheforeninger. For eksempel for cykelhandlere, guldsmede, møbelforhandlere, fotoudstyr og meget andet. Disse organisationer har ofte egne tilbud til medlemmerne, ligesom de har relevante og spændende fagblade.

 

De lokale handelsstandsforeninger vil vi gerne slå endnu et slag for, tjek dem ud og overvej medlemskab. Det plejer at være et relevant netværk og et sted hvor du kan klare det praktiske med åbningstider og arrangementer mellem dig og resten af butikkerne omkring dig.

Din butik – hvordan?

Der er mange valg at træffe, før du starter en butik. Og det er vigtigt, at du bruger tid på at gennemgå alle spørgsmål grundigt, inden du åbner. Det kunne f.eks. være:

Hvad vil du sælge?

  • Hvad er dine produkter?
  • Andre varer? Hvilke?
  • Andre tjenesteydelser? Hvilke?
  • Andet? Hvad?

Hvad skal kunderne især huske om din butik

  • Kendt forretningskoncept?
  • Venlig betjening?
  • Atmosfære, hvilken?
  • Varer man ikke kan få andre steder?
  • Friske varer?
  • Fordelagtige priser?
  • Godt vareudbud?
  • Rare lokaler?
  • Rent og pænt?
  • Bekvemmelighed?
  • Andet?

Hvem er dine kunder?

  • Beboere i nabolaget?
  • Shoppere fra et større område?
  • Turister?
  • Bestemte aldersgrupper?
  • Bestemte indkomstgrupper?
  • Bestemte livsstilsgrupper?

Hvem er konkurrenterne?

  • Andre butikker i nabolaget?
  • Supermarkeder og varehuse?
  • Kædebutikker?
  • Andre?

Hvor skal butikken ligge?

  • På hovedstrøg?
  • På sidestrøg?
  • I indkøbscenter?
  • Hvilke nabobutikker vil fremme din butik?
  • Hvilke vil øge konkurrencen?

Hvordan får folk øje på din butik?

  • Beliggenhed, hvor der kommer mange folk?
  • Skilte og facader?
  • Varer på gaden?
  • Egne annoncer?
  • Kædemarkedsføring?

Hvordan indretter du lokalerne?

  • Butikkens indretning? Stil og atmosfære?
  • Selvbetjening eller diskbetjening?
  • Tyverisikring?
  • Bagbutik og lager?
  • Selvbetjening eller diskbetjening?
  • Gadeudstilling?
  • Parkering eller cykelparkering?

Forsyning med varer?

  • Hvor køber du ind?
  • Hvilke betingelser vil du acceptere for at tilslutte dig en kæde?
  • Hvordan leveres varerne til butikken?
  • Kan du få rabatter?
  • Hvor meget spild og svind skal du regne med?

Personale?

  • Enmandsforetagende? Partnerskab?
  • Medarbejdere – hvor mange?
  • Hvad skal medarbejdere eller partner kunne?
  • Hvilken personlighed eller baggrund skal de have?
  • Løst ansatte eller fast ansatte?

Hvordan ser dagen ud i din butik?

  • Åbningstider?
  • Hvordan deler du og personalet arbejdsopgaverne?
  • Hvornår gøres der rent og købes ind?
  • Hvornår laver du regnskaber?
  • Prøv at lave en vagtplan for en uge.

Kender du nogen, der kan hjælpe?

  • Hvem kan du gå til, hvis du har brug for hjælp til økonomiske spørgsmål?
  • Hvem kan du gå til, hvis du har brug for at finde leverandører?
  • Hvem kan du gå til, når du skal markedsføre?
  • Hvem kan hjælpe med praktiske opgaver?
joshua-rawson-harris-YNaSz-E7Qss-unsplash

Flere oplysninger

Helt uden at prale kan du finde meget hjælp til opstarten på vores hjemmeside Brondersleverhverv.dk, ligesom du kan få hjælp til opstarten af vores iværksætterrådgivere. Er du ikke fra Brønderslev området? Tjek med dit lokale erhvervskontor.

 

Der er et hav af steder du kan gå hen for at få yderligere information. Her er særlig SKAT en god kilde til info.

Deres hjemmeside er ikke god at find rund på. Men de har lavet et lille iværksætterhjørne og en række vejledninger der kan søges frem på siden eller i google. Går du helt på grund er de gode til at give svar og links på både twitter (her hedder de Skattefar) og deres facebookside Skattestyrelsen

Hertil er der en lang række fora og private rådgivere du kan tjekke. Men pas på deres lødighed. Amino er et godt sted til at finde råd indenfor online markedsføring, men pas på med jura- og økonomi-delen, det er ikke altid rådene er rigtige og i nogen tilfælde direkte ulovlige, så brug rådende derfra med en sund kritisk sans og støttet at anden kilde.

 

Fik du svar på dine spørgsmål?

Startvejledningen har forhåbentlig givet dig nyt mod på opstarten og svar på mange af dine spørgsmål.

Har du brug for hjælp eller yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakt os på erhverv@99454545.dk eller ringe på 9945 5200.

 

Husk det er ikke svært at starte eller drive virksomhed i Danmark. Men som iværksætter er det nyt. Brug dit netværk og spørg. Der findes ikke dumme spørgsmål i opstarten.

Skal vi hjælpe dig igang?

VIL DU HAVE NYT FRA OS?
Vi sender ca. 1 gang om ugen
Ingen pjat -kun korte nyheder!
FÅ TJEK PÅ DIN OPSTART
Vi har samlet den ultimative liste,
over hvad du skal huske inden du starter virksomhed.
Få vores gratis tjekliste til opstart af virksomhed.