BRØNDERSLEV KOMMUNE HAR BRUG FOR DIT LEDERSKAB – TIL AT HJÆLPE FLERE UNGE VIDERE

Alt for mange unge kommer ikke i uddannelse og job. De mangler troen på egne evner, er måske skoletrætte, eller de kæmper med andre udfordringer.
Hvis vi ikke hjælper dem – så risikerer vi at tabe dem på gulvet. Det er til skade for de unge selv, for samfundet generelt og erhvervslivet, som har brug for dem.

Dit lederskab kan være med til at gøre en forskel!
Du kan med dit lederskab gøre en stor forskel og hjælpe unge i Brønderslev kommune videre til uddannelse og job.
Derfor har vi valgt at invitere netop dig til vores arrangement med kompetente oplægsholdere for at høre om nutidens unge og konkrete løsningsmodeller.

 

Program
16.00-16.05 Velkomst ved Birgitte Mortensen, HR Business Partner, PM ENERGI A/S
16.05-16.15 Derfor er det vigtigt vi får alle unge med, Borgmester, Mikael Klitgaard
16.15-16.30 Kloge virksomhedsledere tager et socialt ansvar, Erhvervschef, Marianne Gade
16.30-16.45 Sådan forbereder vi de unge til valg af ungdomsuddannelse, Stig Stavnskær Pedersen, Chef, UngeCenter
16.45-17.00 Generation Z og New Millennium – gør din virksomhed attraktiv for de unge og fastholder dem i uddannelse og job, Chefkonsulent, Tom Pedersen, Landsforeningen Talentspejderne
17.00-17.20 PM ENERGI A/S er vært for lidt mundgodt…
17.20-18.00 Hvad er en talentspejder, og hvad får man ud af at være talentspejder for en ung? Chefkonsulent, Tom Pedersen, Landsforeningen Talentspejderne
18.00-18.30 Smalltalk og Netværksdannelse

 

Sted: PM ENERGI A/S Østergade 134, 9700 Brønderslev
Senest tilmelding: 27. oktober 2023 til tom@talentspejderne.org
PM ENERGI A/S er vært for arrangementet…
Landsforeningen Talentspejderne er et korps af frivillige, som er medarbejdere på lokale virksomheder. Som talentspejder motiverer man de unge til at få øje på egne styrker, talenter og potentialer med det mål, at de bedre kan finde frem til valget af uddannelse eller job. Talentspejdernes mentorprogram er udviklet i samarbejde med førende eksperter og har på landsplan, med succes, hjulpet over 1.500 unge. Dette er samtidig et tilbud om gratis uddannelse til dine lederaspiranter!