Bankmødet som iværksætter

Forberedelse til bankmødet som iværksætter

Er du klar til bankmødet? Skal du låne penge i banken for at komme i gang, så start med at læse videre.

Vi vil give et par gode råd til, når du skal have et lån i banken til opstart af din virksomhed.

Så har du overvejet:

  • Hvordan låner jeg penge til ny virksomhed?
  • Hvordan forbereder jeg mig til bankmødet?

Så bare læs videre.

Tryghed

At få lånet hjem giver tryghed for dig, du skal jo bruge pengene til din nye virksomhed og har brug for at vide, hvor du har banken.
MEN, og det er faktisk vigtigere, banken skal være tryg ved dig og din opstart.
For at give denne tryghed skal du have styr på din opstart og dit materiale.
Først: har du husket at lave dine budgetter?

Inden du går til banken skal du have styr på dit hjemmebudget, opstartsbudget og driftsbudget (evt. også likviditetsbudget)

Læs om budgetterne du skal have lagt i opstarten her

Det meste af arbejdet for dig ligger ikke under mødet i banken, men inden. Det kan deles i før og efter, du har aftalt møde med din bankrådgiver.

Du skal huske, at din situation ser meget anderledes ud, når du går fra lønmodtager til selvstændig. Det gør den for dig personligt og økonomisk- nøgleordet her er økonomisk, for det påvirker dit forhold til din bankmand.
Du går jo fra at være en kunde med stabil indkomst til at betale dine udgifter til at være en kunde MED faste udgifter og UDEN den faste indtægt.
Så du har brug for at give bankmanden tryghed – du skal overbevise ham om at du har styr på din virksomhed, produkter, priser og kunder.

Husk dine virksomhedsplaner træder i stedet for en fast månedlig indtægt, så en vis bekymring hos din bankmand er vel forståelig, ikke?

pencil-918449_1280 (1)

TÆNK har lavet en række gode råd ved bankskifte, de råd gælder også når du skal starte egen virksomhed.
Du kan læse deres råd her.

Inden Bankmødet

Det skal du have klar til banken:

  • Dit lånebehov, sæt tal på lånebeløb og type af lån, kassekredit/regulært lån
  • Personlige papirer
    • Hjemmebudget (Tag også et før- og efter-budget med, det er god stil at trimme dit forbrug. Det frigør midler til din opstart, sænker omkostninger og viser banken at du vil ofre dig for at starte).
    • Din årsopgørelse (hent på skat.dk)
    • Seneste 3 lønsedler
    • Pensions og livsforsikringsoversigt (hent på ensionsinfo.dk)
    • Oplysninger om pesonlig restgæld
  • Budgetter på virksomheden:
    • Opstartsbudget
    • Driftsbudget
    • (Likviditetsbudget)
  • Forretningsplan:
    • Virksomhedsinfo (CVR-registrering, hvis du har lavet den)
    • Virksomhedsbeskrivelse (1 side)
    • Produktbeskrivelse (1 side + eksempler/brochurer mv.)
    • Potentiel kundeliste (delt efter ordre, tilbud, henvendelser og potentielle)

Du skal være forberedt på, at hvis du har en samlever eller er gift, vil banken bede om oplysningerne på din bedre halvdel i forhold til de personlige papirer. Og der vil i 9 ud af 10 tilfælde blive delt hæftelse for lånet mellem dig og din partner.
Det betyder I begge hænger på lånet og betalingen af det. Dette gælder ligegyldigt hvilken virksomhedsform, du har.

bankmødet iværksætter

Når du booker mødet i banken

  1. Ring og book bankmødet, du skal ikke bare ikke bare møde op
  2. Fortæl hvilke papirer du afleverer og spørg rådgiveren ’Er der andet du skal bruge?’
  3. Fortæl hvor meget du skal låne
  4. Aflever papirerne på forhånd udskrevet, ikke bare en mail

Grunden til de 4 punkter er, at det giver det bedste grundlag for en god samtale, at du planlægger og er seriøs.

Du giver også rådgiveren tid til at forberede sig og måske inddrage et virksomhedsteam eller chefen, særligt hvis det er større beløb, du skal låne.
De fysiske papirer gør, at du bestemmer, hvordan materialet bliver præsenteret og igen – det viser, du er seriøs.
Samtidig giver det både dig og rådgiver mulighed for at afklare eventuelle små spørgsmål forud for mødet.

TIP: Spørg din bankrådgiver hvem han vil anbefale som revisor.
Det kan være en stor hjælp for dig, og det viser at du tager imod råd.

Til bankmødet

Så er dommens time kommet. Det er nu, du får vurderingen af dit arbejde og kan svare på de sidste småting.
Lyt til hvad der bliver sagt og hvilke begrundelser, der bliver givet for og imod et lån. Det er her, du får din evaluering på, om det hele holder – så hold ørerne stive.

Hvis du ikke får lånet

Der er andre banker derude, og der er andre lånemuligheder. Men inden du giver dig i kast nye bankrunder og lån af familie – vend din ide, priser, produkter og finansieringsbehov igen.
Et afslag er jo dit grundlag for at blive bedre, det samme gælder en høj rente.

Alternativer til banklån

Det letteste er jo at besøge den næste bank på listen. Men der er også en række alternativer til at låne pengene i banken.

Til at øge dine chancer for at få lånet hjem er vækstkaution og kom-i-gang-lån. Begge dele styres af Vækstfonden. Du kan læse om det på www.vf.dk

Der er også Nordjysk Lånefond gennem lånefonden kan du få dækket 50 % af dit lånebehov. Det gør samtalen i bank betydeligt lettere.

Crowd lending er det helt nye som det er nu. Det fungerer som en mellemting mellem banklån, investor og realkreditlån.

Ligesom ved realkreditten er der en virksomhed der formidler kontakten mellem låner og udlånere.

Flere parter kan så yde lån og dermed dele risikoen.

VIL DU HAVE NYT FRA OS?
Vi sender ca. 1 gang om ugen
Ingen pjat -kun korte nyheder!
FÅ TJEK PÅ DIN OPSTART
Vi har samlet den ultimative liste,
over hvad du skal huske inden du starter virksomhed.
Få vores gratis tjekliste til opstart af virksomhed.